Kan det lade sig gøre at få mere energi I de lysfattige vintermåneder?
Ja det kan lade sig gøre at bedre den modløse tilstand, og få mere ud af livet I vintermånederne. Vintertræthed og depressioner som en direkte virkning af lysmangel, er et overset og nedvurderet problem I vore nordiske samfund. De værst ramte får desiderede vinterdepressioner (icd 10 link) Men de 'lettere' modløse og trætte bliver ofte set som
hypokondere og mennesker der ikke kan tage sig sammen, har en svag karakter.
Men kan vi som mennesker gardere os mod orkanerne? De kraftige regnskyl? Store brande? Når havet flyder over sine breder? Nej vel. Vintertræthed er en natur påført reaktion, der giver fysiologiske reaktioner i de mennesker der er disponeret for det. De har det Nøjagtigt som når alle andre er meget trætte sidst på aftenen efter en travl dag. Så trætte at de ikke orker at rejse sig og gå i seng. Når de kommer i seng sover de dårligt og uroligt, i modsætning til dem der ikke lider
af vintertræthed, de sover tungt og godt efter en hård dag, og vågner friske og klar til en ny dag. Den vintertrætheds ramte har sådan
en blytung træthed i kroppen hele dagen, flere måneder vinteren igennem! Og nogle har enda svært ved at sove stabilt. Skal problemet behandles skal den ramte stresses mindst muligt, sove mere og helst tage sydpå til solen et par gange i vintermånederne. Vi taler her om et problem som er ligeså natur styret som en orkan,
eller et skybrud. Vintertrætheden er reguleret af solens stråler, og nogle er mere følsomme for udsving end andre. Så enkelt er det.
For at kan 'bedre tilstanden' selv, er det en god ide at den ramte planlægger det inden vinteren kommer, og drosler aktiviteterne ned. Både praktiske gøremål, men også ser mere realistisk på at få ro om aftenen, istedet for at gå til alt muligt krævende sport og undervisning om aftenen. Den ramte skal helt sikkert anskaffe en lysskærm, bestille en ferie feks. I November til sydens sol. Samfundet gør ikke noget for at støtte
med disse problem stillinger, det er desværre op til den enkelte. Meld dig evt. til her med bare dit fornavn og email adresse, så vil forfatter, hvis der er nok der har problemet, starte en
hjemmeside og evt. en forening, og prøve at gå videre til myndighederne med det.
Det første du skal gøre hvis du lider at ekstrem træthed om vinteren er at anskaffe en Dagslysskærm. Også kaldet en wellness lampe (klik på billede for bedre opløsning)
Vi kan ikke overskue det samme når vinter trætheden melder sig. Sørg for at stoppe med at have for store projekter igang. Hvornår tilstanden er værst I løbet af vinteren er individuel. For nogle starter det allerede I september, andre har det sværest I januar. Men for alle der lider under dette vinter trætheds fænonen, gælder det om
at trappe ned om vinteren på ens aktiviteter. Få ekstra vitaminer specielt D vitamin, spis fede fisk, og brug sunde plante olier, undgå alkohol, tage I solariet, bruge lysskærmen, måske dagligt. Pas på dig selv, og sig nej tak til opgaver og arrangementer du ikke orker. Og sørg for stabilt sove mønster, sov gerne en time ekstra eller mere hvis du har behov. Accepter tilstanden.
Solens lys rammer jorden, og skaber grundlag for organisk liv via det vi kalder fotosyntesen. Muligheden for det vi kalder biologisk liv opstår. Planterne gror og optager kuldioxid og vand.
Disse planter udskiller ilt, hvilket muliggør dyr og menneskers eksistens. Vi Mennesker, Homo sapiens sapiens, er et kompliceret biologisk organisme, hvis umiddelbare eksistens er direkte afhængig af solens lys, og luftarten ilt. Ilten udnyttes
I vores stofskifte processer.
Forskellige tilgange til fænomenet vinter- træthed og depression
Forskerne er ikke helt enige om hvorfor nogle mennesker er mere påvirkelige af mangel på sollys om vinteren end andre, og præcis hvorfor det er vi har så meget brug for lyset. Der er flere forskellige vinkler:
Der er en del forskellige fortolkninger I de forskellige tilgange. Feks. : Lys kan ses som og opfattes på tre niveauer: 1. basal virkeligheds opfattelsen: det billede vi ser, objektet, formen 2. Vores opfattelse af det sette, altså følelsen, mørke kan gøre os bange, give ubehag, dette kan måske skyldes urmenneskets naturlige frygt for farene I mørket, nervesystemmet skærpes ved aftens tid. Det kan ha betydet liv
eller død at kunne vurderer faren I mørket, og sikring af artens overlevelse 3. det såkaldt intuitive opfattelses niveau: tillægger oplevelsen en form for
æstetik, f.eks. 'solen er smukkest når den står lavt på himlen' .
Der er mange måder at fortolke fænomenet på. Det er ikke denne artikels mål at lave argumentation for og imod de forskellige tilgange, bare konstatere at der ikke er konsensus om hvorfor eller om tilstanden eksistere. Artiklens formål er at være alment oplysende om tilstandens eksistens og hvilke metoder man kan benytte sig af når man er en af dem der oplever at have denne tilstand, og ved hvor invaliderende og
frustrerende det er hver vinter at
slæbe sig igennem det uendelige og konstante mørke.
Lys er svingninger, der svinger med en meget høj frekvens.Det er en såkaldt elektromagnetisk bølge, lokaliseret mellem infrarød og ultraviolet
i det elektromagnetiske spektrum. Lys er det som gør dig i stand til at
se noget. Lys er 'det eneste du ser'.
Hver genstand i din verden er reflektioner fra den
genstanden og ind i dit øje. Hvis der intet lys var, ville der ikke være noget at se.
Lys bevæger sig med en hastighed på 300000 km/sekund. Du kan læse mere om lys her
Lys måles i enheden lux
0,0005 lux svarer til stjernelys, 0.25 lux svarer til fuldmåne, 400 lux svarer til solopgang eller solnedgang, 500 lux svarer til et godt oplyst kontor, 1000 lux svarer til belysning i et fjernsynsstudie, 100000 lux svarer til en klar solskinsdag.
Lys er på en måde vores 'højeste forældre', - en slags 'gud'? og lyset er det egentlige grundlag for at vi kan registrere omgivelserne og danne indre billeder, genkende objekter. Alle hvirveldyr, som også vi mennesker tilhører, er udstyret med specialiserede celler I nethinden som opfanger og omdanner disse impulser til nerve signaler. Nerve signaler der via nerve cellernes axoner sendes videre til bestemte
områder I hjernen, bla. synscentret I baghovedet og
det limbiske system som sidder dybt I hjernen, og er en del af det der populært kaldes 'krypdyr hjernen'. Hjernen iværksætter så en samlet reaktion udfra det den samlet set fortolker.
10000 lux er detn mængde lys vi får når solen kommer frem en klar forårs dag, og det er hvad der skal til for at den biologiske og psykiske tilstand bedres markant. Forskerne er ikke helt enige om hvorfor nogle mennesker er mere påvirkelige af det manglende sollys om vinteren end andre, og hvorfor det er vi har brug for lyset. Der er flere forskellige vinkler:
Kom ud hver dag
Motion hjælper mod alt depression også vinter depression, sørg for at komme ud mens der er lyst. Er du på arbejde, så tag en 'klapsammen' mad med ud at gå I frokost pausen. Sørg for at være meget ude om vinteren. Tag solbad når der er høj solskin om vinteren. På arme, ansigt og ben. Især hvor huden er tynd er den modtagelig
for sollys. Belønningen er øget D vitamin produktion og velvære.
Lyset regulerer døgnrytmen for mennesker via et indre ur, dette er placeret forest I hjernen. Uret er ikke synkroniseret (sært nok) med den astronomiske dag-nat cyklus, men går med en døgn tid på 24,5 timer. Lysets opståen hver morgen nulstiller uret, og dermed passer vores døgn til astro døgnet. Blinde personer har eksempelvis problemer med døgn rytmen. Jetlag er et andet eksempel på når uret kommer ud af
trit med døgn rytmen.
Ser vi på problemet med vintertræthed ud fra en anatomisk-biologisk vinkel, ser det ud til at hormonet melatonin er involveret i kontrollen af vores døgnrytme. Melatonin produces af en kirtel der hedder koglekirtlen som er en del at hypotalamus, placeret I mellemhjernen. Dannelsen af dette hormon påvirkes af lys. Men hormonet I sig selv påvirker døgnrytmen. I Danmark er det ikke pt. lovligt at sælge melatonin.
Lægen kan
ordinere det, og det kan findes på nettet. Nogle helsekost forretninger og alternative behandlere har dette hormon på lager. Lyspåvirkning hæmmer udskildelsen af hormonet og vi vågner op. Niveauet af melatonin vokser ved mørkets frembrud, og vi bliver trætte. Helt enkelt.
Gammel erfaring viser dog også at fænomenet eksisterede på vore oldeforældres tid. Og at lys påvirker stemningslejet og følelserne. Hvis vi tager en neuro-psykologisk vinkel på problemet, viser hjerneforskningen at der er en fysisk forbindelse mellem øjet og hjernens område for følelser: det limbiske system. Det limbiske system vurderer om det er godt eller skidt, og fremkalder som reaktion på det manglende lys,
reaktioner som træthed, tristhed,
negative føle/tanke systemer mm. Problemet er størst I de nordiske lande, eller rettere for mennesker på den nordlige og sydlige halvkugle. Mennesket er skabt til en rytme på 12 timers lys og 12 timers mørke, og det at vore forfædre har bevæget sig væk fra ækvator og herop til det vi kalder Danmark, har gjort at sæson svingningerne er en del af vores kultur. En kultur hvor der er døgnåbent, og altså i direkte opposition til de naturlige reaktioner som trætheden er som reaktion på lysmangel.
Der er flere historiske optegnelser hvor fænomenet beskrives. En islansk læge Andés Magnússon beskriver at de fleste islandske familier har et famile medlem der lider så meget under lysmanglen, at vedkommende simpelthen sover gennem vinteren. Et andet eksempel er fra en dr. Frederick Cook som deltog I Antarktis ekspeditioner I det 19' århundrede. Han iagtog hvodan besætningen blev udpræget sløve, energi forladte,
fordi skibet de sejlede med (Belgica) frøs inde hele vinteren igennem. HC Andersen mentes at lide af vintertræthed og depressioner. Simon Spies gjorde, han rejste ud hver vinter, og fandt nye rejsemål I hans campingbus, og senere I hans to mercedes'er.
Tag sydpå gerne et par gange om vinteren
Brug dine ferier I vinter halvåret, og tag sypå. Forfatterens erfaring er at solen står I forårs højde I sydfrankrig I November måned og allerede I febuar måned er der forårs agtigt I området Cassis vedMarseile
Nyere undersøgelser I nordamerika (svarer til vores lysniveau og sæson variation) viser at ca. 10% af befolkningen I de nordlige dele lider af sæson påvirket dysfunktioner - SAD: seasonal affective disorder. Tilstanden påvirker begge køn, men er mest udpræget hos kvinder. Forekommer mest I alderen 20-40 år. Det menes dog at tiltage med alderen, hvilket måske kan forklare de ældre generationers lyst til at
komme udenlands om vinteren, et smut til gran canarien eller lignende. Samme undersøgelser viser at kun 1% af befolkningen de sydlige områder af nordamerika rammes af vinter depression. Fænomenet vinterdepression er helt ukendt ved middelhavs landende her i europa. Her findes et andet fænomen kaldet sommer depression. Hvad dette skyldes, og om det har forbindelse til de samme funktioner i hjernen som vinter depressioner vides enu ikke.
Vinter- træthed og depression behandles med 10000 lux
For at behandle vinter træthed og vinter depressioner skal der mindst 10000
lux til. Det kan de såkaldte dags lys skærme levere . Det er forfatterens erfaring gennem 10 år, at disse skærme hjælper, og også virker en gråvejrs dag på andre årstider.
