Placering af stereo højtalere                                 Gratis: tutorials, software, artikler, ebøger

Lytterummet

Placering af surround højtalere i dit lytte rum

 

 

 

 


Placering af højtalerne i dit lytterum ved 5.1 surround

Luxeus.dk – Din Hi-Fi shop

Baggrund og begrebsforståelse.

Højtalerens placering i ens lytte rum er afgørende for lydkvaliteten fra ens stereoanlæg. Hvad mange glemmer er at højtalernes placering er mindst ligeså vigtig i surround anlæg. Kvaliteten på surround højtalere er meget forskellig. Det virker lidt som om der er et mantra der hedder des mindre des bedre, og des mere Subwooferen brummer, og buldre des bedre. Derved er der mange der går glip af de helt store lydoplevelser, når de bruger anlægget til at få en biograf oplevelse til gode film Eller hvis de hører en flot indspillet koncert der er optaget i 5 eller 5.1 surround. Lytte rummet og/eller placeringen af højtaleren kan ødelægge lyden fra den fedeste highend højtaler, men også fremme den billige discount højtalers kvalitet og egenskaber. Rummet og placering kan arbejde for eller imod højtaleren selv. Eller sagt på en anden måde er højtaleren absolut ikke det hele i sig selv, men er super afhængig af omgivelserne. (Effekttrinnet i forstærkeren har også meget at sige, læs om forstærker typer her, eller følg mine artikler om stereo og surround) Det kræver tid, og mulighed for om møblering at finde den helt ideelle placering af højtalerne.

Når vi snakker audiofile stereo højtalere, kan det være meget krævende at finde den rigtige højtaler, og få den til at gå op i en højere enhed med rum, resten af anlægget og musik smag.


I denne artikel handler det om 5.1 surround, hvilket indikerer at der er hele 6 forskellige højtalere der skal placeres rigtigt, og være af en god kvalitet for virkeligt at opleve at 'komme i biografen' når der er go film uden afbrydelser.


Hvad er surround

Ordet betyder 'omgiver', altså helt enkelt betyder surround anlæg: anlæg der laver lyd der omgiver os. Det er et fler højtaler system, hvor dolby laboratorier (kendt fra fortidens båndoptagere, hvor dolby fjernede støj) har en stor del af æren i standardiseringen af hvordan filmenes lydspor er formatteret. En slags monopolisering af 'soundtracks'. Via varemærket dolby prologic surround.

Dolby Prologic

I praksis er denne form for surround analog af natur, og mangelfuld for opnåelse af ægte, præcise og direkte lydbilleder. Dolby prologic, er et analog manipuleret lydbillede med fasedrejninger mm. af original lyden fra det almindelige 2 vejs stereo signal. Efter min mening en af grundende til audiofile stereo freaks ikke vil røre surround med en ildtang.


Dolby Prologic II kan gengive multi-kanal surround lyd på basis af forskellige lydkilder, bl.a. 2-kanal kilder som videobånd og cd'er ,så du oplever dramaet i 5.1 kanal surround lyd. Der er i denne standard 2 effektindstillinger.
Den ene er Movie, denne indstilling skaber en dynamisk lyd, som nærmere sig den akustiske kvalitet.
Den anden er Music, denne indstilling giver CD-signaler i 2-kanal stereo surround virkning, næsten på niveau med materialer kodet med 5.1

Dolby Digital - AC3

Så kom dolby's nye løsning dolby digital, eller bedre kendt som AC3. Mange film idag er indspillet i denne AC3 standard. AC3 stiller meget større krav til baghøtalernes evne til at reproducere hele frekvens området, nøjagtigt som i et almindeligt stereo anlæg. Ac3 gør det også ekstremt vigtigt af baghøjtalerne har en bede kanal opløsning og et flot stereo perspektiv. Det er et digitalt lagret lydsystem,hver kanal har sit eget indspillings spor. Opløsningen svarer til CD kvalitet i hver kanal, lyden er derfor meget ren og klar.

Dolby Digital 3/2 er et andet navn for Dolby Digital 5.1

Dolby Digital Surround EX
er et andet navn for Dolby Digital i 6.1 kanaler


DTS - Digital Theatre surround, er mere dynamisk, mere powerfuld og ikke så komprimeret som dolby digital. DTS kan bestå af op til 8 kanaler, men kun få film er indspillet i denne standard. Det er ikke så aktuelt i denne artikel, da den handler om det de fleste har: 5.1 AC3 surround. DTS er meget ligesom Dolby Digital, men giver en lille smule renere lyd, man bruger her flere bits i digital til analog konverteringen til hver kanal.


DTS-ES / DTS-ES Discrete er andre navne for DTS i 6.1 kanaler


THX

Der er mange standarder indenfor THX. Men den oprindelige blev udviklet af Lucas film. De har f.eks. lavet starwars filmene. Ofte tror unge fyre at bare der står THX, så er det det sejeste og mest vellydende de kan få fat i, det er en sandhed med modifikationer. THX siger mere noget om den helhed som Lucas film har ønsket de biografbesøgene skulle få, og heri indgår selv krav til biograf rummets refleksioner. Der er mange meninger om dette, og flere standarder inden for THX. Man kan arbejde sig hen mod THX, men det er dyrt, og ikke nødvendigt for at opnå den gode lyd i hjemmebiografen. F.eks. er det ligegyldigt med THX stemplet på hifi forstærkeren brugt til surround, for den har jo ikke nogen blæser anyway. Et af kravene i THX er at forstærkeren ikke må have en blæser der støjer mere end et fastlagt antal decibel. En god hifi forstærker har slet ikke blæser, blæsere hører hjemme i PA forstærkere.

THX er ikke et separat lydsystem. Det benyttes sammen med enten Dolby Prologic, Dolby Digital eller DTS.



I skrivende stund er Dolby pro logic en dinosaurus, og forlængst overhalet af nyere og digitale løsninger som nævnte DTS oc AC3.


Et spørgsmål der straks trænger sig på er:

skal alle højtalerne i surround anlægget være ens? Kort svaret, nej. Vores hørelse påvirker resultatet.


Højtalerne i 5.1 surround


Center højtaleren     

Først er der center højtaleren. Den er nok det sted hvor flest nedprioriterer, og regner med at tv'et, eller en lille køkken højtaler kan bruges her. Det er en stor og ærgerlig fejl, for netop center højtaleren 'bærer' en stor del af tale, nerve og nærvær i filmen, eller klaverkoncerten.

I 5.1 surround er der 2 front, en center, to baghøjtalerne og en Subwoofer. Disse skal spille sammen om at genskabe de forhold som de blev indspillet under og senere mikset sammen i lydstudiet. Hvor lydteknikeren træffer valg omplacering af de enkelte instrumenter mm.

Fronthøjtalerne

Fronthøjtalernes kvalitet i surround er vigtig. Fronthøjtalerne skal have et godt stereo perspektiv, en god opløsning og være dynamiske. Der er ofte meget fyld i film lyd, hvor front og bag højtalere bare kører tomgang med lidt lyd effekter, og lyd af vind og vejr. Men for at dette lyder ordentligt, skal kvaliteten være i top. Endvidere en min erfaring at det er bedst af front højtalernes klang kvalitet, eller lyd karakter kan det vel også kaldes, svarer til centerhøjtalerens. Det skal forståes på den måde at har center højtaleren en varm og dæmpet lyd karateristik, så er det bedst front højtaleren svarer til dette. Er det en mere kølig og detaljeret /skarp lyd , ja så skal både front o gcenter have disse klang karakteristikker.


Baghøjtalerne

Her er der lidt mere valgfrihed, men en ting har jeg oplevet som vigtigt. Det skal være en hurtig og dynamisk højtaler, og udstrålings karateristikken skal være god. Der findes forskellige typer baghøjtalere, et er at bruge en standard reol højtaler at god kvalitet, hvilket virker fint. Noget der fremmer lyden fra baghøjtaleren er hvis det er af den mere raffinerede/dyrere type med dipol udstråling. Den har flere enheder, og udover den direkte lyd udstråling, er der enheder der sender lyd ud i en vinkel på ca. 45 grader. Men de er noget dyrere.


Subwooferen

Subwooferen drager fordel af, at de laveste bas frekvenser er det man kalder 'nondirektionale' Det betyder at øret ikke kan opfange hvor lyden kommer fra. Derfor bliver de laveste baslyde dirigeret hen til en speciel højtaler kaldet en Subwooferen. Denne højtaler kan typisk gemmes af vejen, da dens placering ikke er kritisk for genskabelse af de samlede lydbilledet. Vær dog opmærksom på at placeret i et hjørne giver en markant øgning at lydtrykket på flere dB. Og risiko for bulderbas. Men omvendt er hjørneplacering en god måde (ved rigtig dæmpning af rummet) at 'kople bas gengivelsen på rummet.'

En kvalitets Subwoofer har et godt stift kabinet, har en eller flere hurtige og præcise basenheder. Og de fleste har en meget 'stramt' kant ophæng. For at undgå at den 'blafrer og buldrer' ved de helt lave frekvenser.


Sådan placerer du surround højtalerne i lytterummet i 5.1 surround

Det letteste er at lave en cirkel rundt i rummet. Brug en snor, og placer glas eller lignende hele vejen rundt. Få en til at holde snoren i midten, elle brug en midlertidig skruer elle søm.


Herefter kan du placere front, bag og center højtalerne i lytterummet som vist her under:



Som det fremgår af billedet herunder kan du sagtens indrette dig i lytterummet med surround, uden du kan opnå den perfekte cirkel.


Endeligt er der Subwooferens placering.

Det bedste jeg kan sige er prøv dig frem. Enten i rummets hjørne, eller lige under/bag lyttepladsen. Hjørne placeringen kan give meget brummende bullerbas, men afstemt rigtigt er det en god løsning. Omvendt er oplevelsen af at have Subwooferen lige under sig ret god. Et alternativ (hvis du har plads bag lyttepositionen, er at placere Subwoofer her. Og er der en bagvæg kan det være en løsning at placere Subwooferen op ad denne.


Håber du nu ha flere ideer til placering af surround højtalere og hvad surround er for noget.

Besøg Internet radiomekanikeren Besøg også miguelovitch forstærkere  

Fortæl en ven om denne side

Din vens navn:

Din vens e-mail:

Dit navn:

Din e-mail:

 

 

                                                              

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad er decibel