Placering af surround højtalere Gratis: tutorials, software, artikler, ebøger
Hvad skal der til for at opnå den gode lyd
Højtalerens placering i ens lytte rum er af afgørende for lydkvaliteten fra ens stereoanlæg. Lytte rummet og/eller placeringen af højtaleren kan ødelægge lyden fra den fede high end højtaler, og fremme den billige discount højtalers kvalitet og egenskaber. Rummet og placering kan arbejde for eller imod højtaleren selv. Eller sagt på en anden måde højtaleren er ikke det hele I sig selv, men afhængig af omgivelserne. (Også effekttrinnet I forstærkeren har meget at sige, læs om forstærker typer her. Film og hvordan du gør: 'tekniker film' her)
Det kræver tid, og mulighed for møblering at finde den helt ideelle placering af højtalerne.
Der er dog nogle råd man kan følge
Højtalernes ideelle placering er så der er lige langt fra lytte positionen fra hver højtaler, som der er mellem højtalerne. Det svarer til en ligesidet trekant. Derforuden må højtalere meget gerne vinkles så udstrålings linierne krydses lige foran lyttepositionen (fig1 de grønne linier). Dette sikre det bedst mulige stereo perspektiv. Dog kan der justeres på afstand og vinkling, når bare der er ens afstand til højtalerne fra lytteposition.
fig 1
Diskanten skal helst op i øre højde
Hvis ikke højtaleren er en stor høj kasse, kan der anskaffes højtalerstande til at montere på. står eller ligger de på en reol, kan man f.eks. vende diskanten nedad for at sikre den er i øre højde. Dette gøres for at opnå et godt stereo perspektiv.
Flyt væk fra bagvæggen og rummets hjørner
Kun højtalere der er konstrueret til det skal hænge på væggen eller stå i hjørnet (om end det kan være en fordel at stille en subwhoofer I et hjørne).
Stereoperspektivets bredde og dybde bliver nemt mudret og uklart når højtalere kommer for tæt på bagvæg.
Lav en test med et stykke musik du kender og eksperimenter med at flytte højtaleren frem og tilbage. Personligt er min erfaring at ½-1 meter fra væggen er passende. Men det vil være individuelt. Vores hørelse påvirker resultatet.
Afstanden til sidevæggen er ligeså vigtigt for stereoperspektivets nøjagtighed, afstanden til side væggen skal være minimum dobbelt så stor som afstanden til bagvæggen. Dvs. hvis du har ½ m til bagvæg skal du ha mindst 1 meter til side væggen. Kun få kan i praksis opnå den ideelle placering, så eksperimenter til du har fundet det bedste kompromis.
Husk at vinkle højtalerne mod lyttepositionen (se fig 1)
Måske er det praktisk i møbleringen af rummet at højtalere står vinkelret på bagvæggen, men som det fremgår af figur1 skal begge højtalere vinkles ca. 30-45 grader, alt efter afstanden mellem dem (et godt udgangs punkt er ca. 2½-3meter mellem dem). Det er faktisk bedre at vinkle dem lidt for meget indad, så højtalernes udstrålingsaksekrydses lige foran lytte pladsen.
Sæt højtalere på spikes eller gummi
Højtaler kabinetter vibrerer når du spiller musik, ideel skulle kabinettet være helt lyddødt. Der er lavet mange løsninger til at imødekomme det problem se f.eks. gamle trapez fra f3 lyd, de var på flere måder geniale og banebrydende da de blev udviklet af Ole Klifort (audiovector) i slut 70'erne. Vibrationerne forplanter sig videre til omgivelserne, hvor meget afhænger af hvad du stiller dem på. Har du gulv højtalere på et trægulv er det bedste at bruge sylespidse spikes, de koncentrerer og dæmper kabinettets vibrationer. Hvis du har gulvhøjtalere, men har et sten gulv eller betongulv, er det en fordel at højtaleren står på gummi fødder. Du kan eksperimenter med hvilke størrelser der passer dig.
Luxeus.dk – Din Hi-Fi shop
Dæmp rummet
Rummets akustik afhænger af mange ting: møbler, hårde flader, væg beklædning, vinkler, materialer osv. Hvis rummet er helt tomt er der mange lyd refleksioner hvorimod en 'mormor' stue med klunke møbler og store tykke gardiner er mere lyd dødt. Det er min erfaring af en mellemting er at foretrække, rummet kan blive for dødt, og 'opslugende'. Så prøv dig frem. Du kan bruge klap testen , klap I hånden og hør hvordan det lyder og hvor hurtigt lyden dæmpes. Prøv hånd klap i forskellige rum for at kunne sammenligne og finde den akustik du syntes om. Et lille trick er at hænge et tæppe op bag lyttepladsen som det kan ses på fig 1. Et 'flise' tæppe, eller måske et moderne ’billedtryk’ på stof, det kan blive et helt kunstværk..
Fortæl en ven om denne side
Din vens navn:
Din vens e-mail:
Dit navn:
Din e-mail: